Vegetariske frikadeller

Ingredienser:
2 1/2 dl kikærter på dåse
2 store gulerødder
3 fede hvidløg
1 1/4 dl rasp
2 æg
1 spsk basilikum
Salt
Peber
Fremgangsmåde:
Hæld vandet fra dåsen med kikærter. Blend kikærterne i en foodprocessor eller med en gaffel.
Riv gulerødderne og dræn for væske i et viskestykke. Det gør du ved at sno viskestykket indtil der presses væske ud fra gulerødderne. Tilføj til skålen med kikærter.
Knus hvidløg med en hvidløgspresser og tilføj hvidløg til skålen også.
Hak basilikum fint og tilføj øvrige ingredienser til skålen. Rør grundigt.
På en varm pande med olie steges blandingen ligesom du ville stege frikadeller.
Tip: den ene gulerod kan sagtens erstattes med en squash for mere variation. Denne skal også drænes sammen med guleroden  
Det er sjældent mig der står for aftensmaden herhjemme. Jeg har næsten altid sent fri og kan derfor ikke nå det. Men når jeg så gør, så laver jeg altid en eller anden form for vegetarisk ret. Den falder som regel på vegetarisk frikadeller.

Jeg elsker vegetariske frikadeller, både fordi der er så mange forskellige udgaver af dem og så elsker jeg sprødheds udenpå og blødheden indvendigt😅