Vegetarisk lasagne

Ingredienser:

Det skal du bruge til tomatsovsen:

1 løg
2 fed hvidløg
1 dåse tomatpuré
2 gulerødder
2 dåser flåede tomater
Olie til stegning
Salt og peber

Det skal du bruge til spinatfyld:

2 poser frossen, helbladet spinat (450 gram per pose)
Salt
500 g ricotta
1/2 pakke friske lasagneplader
250 g revet mozzarella

Fremgangsmåde:

Begynd med at tø din spinat op, hvis den stadig er frossen. Du kan tø den op i en mikroovn eller i en gryde sat på lavt blus. Tilføj en teske salt til spinaten.
Imens spinaten tør op, laver du din tomatsovs:

Hak løget fint og steg det i olie. Hak hvidløgene fint og put dem i gryden

Riv gulerødderne fint på et rivejern og hæld dem ned til løgene. Lad det stege lidt.

Tilføj tomatpure og lad det stege med.
Når blandingen er godt varm, hælder du de flåede tomater i. Lad sovsen simre i minimum 20 minutter.

Imens sovsen simrer, gør du dit spinatfyld klar. Når spinaten er optøet, skal du have væsken ud af. Du vil nemlig ikke have en vandet lasagne! Den mest effektive måde at fjerne vandet er at lægge spinaten i et rent viskestykke. Rul spinaten godt ind i viskestykket og vrid væsken ud!

Hæld spinaten i en skål og bland ricottaost og lidt salt i.

Brug et ildfast fad og smør det i bunden med lidt olie. Fordel et tynd lag tomatsovs ud over bunden. Fordel spinatblandingen i et tynd lag over sovsen og slut af med et lag lasagneplader.
Sådan fortsætter du, indtil du ikke har mere fyld tilbage. Nå du har lagt det sidste lag tomatsovs og spinatfyld på, topper du lasagne med revet ost.

Bag i ovnen på 180 grader varmluft i cirka 35 minutter.

Skriv en kommentar

Alle kommentarer godkendes før de offentliggøres